
Forældresamarbejde
Vi har vi en vision om aktiv inddragelse af det enkelte barn og dets familie, og det faglige arbejde tager afsæt i barnets ønsker og drømme. Vi har respekt for familiens betydning i barnets liv, og betragter barnets forældre som vores vigtigste samarbejdspartnere.
Kommunikation
Ekstranettet
Du logger ind på Nordstjernens Extranet via linket ”Extranet”, som du finder nederst på forsiden af vores hjemmesiden: www.nordstjernenstruer.dk under nyttige links eller direkte via: https://nordstjernen.bosted.net/extranet
Når du kommer ind på Extranet, har du automatisk adgang til at se dagbogsnotaterne for den seneste uge på dit eget barn, samt at oprette et dagbogsnotat, hvor du skriver direkte til medarbejderne i Aflastningen.
Hvis du har spørgsmål til denne vejledning eller udfordringer fremadrettet, kan du kontakte sekretær Birgit Nielsen Gudjohnsen på tlf. 96 84 88 60.
Forældrerådet
Forældrerådet består af forældrerepræsentanter, forstander og medarbejderrepræsentanter. Der afholdes forældrerådsmøde på Nordstjernen 4 gange om året.